Hovedafdeling​:

22 61 63 65

Jylland/Fyn:

22 61 63 14

Sjælland

40 94 67 13

Muldvarpe/Mosegrise

Muldvarpe er insektædere ligesom pindsvin og spidsmus. Hovedføden er regnorm, men de spiser også store mængder insektlarver.​

Muldvarpen får normalt et kuld unger omkring maj/juni. Gennemsnitlig får de 4 unger pr. kuld, men det kan variere meget.

Når ungerne flytter hjemmefra, vandrer de rundt for at etablere sig i deres eget gangsystem. I begyndelsen laver de mange gange lige i overfladen af jorden, og mange tror fejlagtigt, at der er tale om mosegrise. Men det er ofte unge muldvarpe, som ikke har kræfter til at arbejde sig dybt ned i jorden.

Hvis det drejer sig om mosegrisen, er der åbne huller for ca. hver ½ meter af gangsystemet. Det kan være meget svært at se, hvilke dyr det drejer sig om, da begge kan overtage gangsystemer fra hinanden.

Mosegrisen er planteæder og spiser løg og rødder, så de kan lave store skader på planter i haven. Hvis der er gnavet i forbindelse med underjordisk aktivitet er det mosegrisen, der har været på spil.

Der er normalt ikke mere end 10-12 muldvarpe pr. hektar,

med mindre det er sidst på sommeren, hvor der er unger. Det vil sige, at i en normal have på 1000 m² er der ikke mere end 1-3 muldvarpe, selvom der er 100 muldvarpeskud.

Problemet med bekæmpelse af muldvarpe er, at de er slemme til at flytte ind i forladte og bekæmpede gangsystemer, som de så overtager derefter.

Kryb-Væk er i stand til at lave bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise året rundt. Dog er der ved muldvarpe en undtagelse, hvis der er hård frost.


Kryb-Væk kan lave serviceaftaler på bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise. Alternativt kan vi tilbyde et koncept med 3 behandlinger eller blot en enkelt behandling, hvis mindre er påkrævet. Kontakt os for mere information.​

Skal vi komme i en fart?

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Gammelby Mosevej 6, 6600 Vejen