| En væggelus (ca. 6 mm) er ikke, som navnet antyder, en lus, men i stedet en rødbrun vingeløs blodsugende tæge. |
 | Hunnen kan lægge 4-5 æg om dagen - i alt ca. 200 æg. Udviklingen, der kan vare fra to mdr. til ét år, går gennem fem stadier, mellem hvilke, der skiftes hud, og i hvert stadium kræves et måltid blod.
Væggelus er aktive om natten, og foretrækker menneskeblod frem for blod fra dyr. Det tager en væggelus 5-10 min. at suge nok blod til et måltid. Mennesker reagerer meget forskelligt på bid fra væggelus – fra store opsvulmede bid til ingen overfølsomhed. Væggelus menes ikke at være smittespredere.
Væggelus spredes overvejende med tøj, bagage og ikke mindst med bohave. Væggelus lever i revner og sprækker i træværk i bygninger, bag tapet, i møbler, tøj, billeder og lignende om dagen.
Væggelus kan i beboelsesejendomme vandre fra lejlighed til lejlighed. Og som lejer er det lovpligtigt at informere sin udlejer, hvis man konstaterer væggelus i sin lejlighed.
Kryb-væk har med stor succes og høj faglighed bekæmpet væggelus i flere år. Vi yder derfor 3 måneders garanti efter kun 2 behandlinger. Desuden tilbydes forebyggende behandlinger til fx hoteller, vandrehjem m.m.
|